GÆSTEBOG

Tak fordi du besøger min hjemmeside.

Du er meget velkommen til at skrive et indlæg i min gæstebog

09-09-2022

Dorte Gadegaard Frandsen

Jeg var for nylig til rideterapi hos Kicki og vil gerne dele den positive oplevelse. Det var som helt nybegynder med ridning og omgang med heste, og jeg ville gerne prøve det, selvom jeg er 65! Min veninde var med, og det var rart at dele oplevelsen med
hende. Vi havde begge lidt fysiske skavanker, og det var Kicki opmærksom på hele vejen for hver især. Efter en grounding og klargøring af hestene – som var en god indledning til samvær med hestene – fik vi instruktion i at manøvrere i indhegningen. Derefter
red vi ud i den skønne natur på Helgenæs i roligt gangtempo og med Kicki foran. Undervejs guidede hun os ind i en nærværsoplevelse med hestene, og vi stoppede nogle gange for at nyde naturen og den skønne udsigt til Ebeltoft Vig. Ved turens ende var jeg overrasket
over, at min lænd ikke engang føltes træt af at sidde i længere tid i sadlen. Tværtimod var der en ny og velgørende lethed. Det havde Kicki nu også sagt var en af de positive virkninger, men jeg tænkte: ja, ja, lad os nu se! Efterfølgende kunne jeg også registrere
en friere gang, så det var en sidegevinst.

Jeg kan varmt anbefale rideterapi hos Kicki. Hun giver en god instruktion, er meget opmærksom og skaber tryghed under hele forløbet.


01-10-2019

Annette

Jeg kan varmt anbefale et forløb hos Kicki Taul.

Kicki giver konkrete brugbare redskaber og støtte til at kunne navigere i og ud af det kaos, som kan tærer en op. Kicki skaber bevidsthed om alle aspekter i ens liv og de udfordringer, der kan være, og som kan påvirke hinanden negativt. Kicki er vejviser, så
man arbejder sig ud af den onde spiral, og der skabes positiv udvikling og dermed et rigere liv med bevidsthed om de sårbarheder, der kan være fremadrettet, og der bør tages alvorligt.

18-08-2016

Mona Sørensen

Min leder kendte til Kickis arbejde som coach og kontaktede hende, for jeg havde brug for hjælp!! Han fortalte varmt, positivt og engageret om hendes altid professionelle tilgang, store faglige kompetencer og personlige kvaliteter som trivselscoach. Jeg
besluttede at takke ja til hans tilbud om en samtale. Dette er uden tvivl den klogeste beslutning, jeg nogensinde har truffet! Det er nu blevet til flere samtaler de sidste måneder, der alle er kendetegnet ved, at Kicki skaber et fantastisk og helt unikt samtalerum.
I dette rum medbringer hun en enorm positiv energi. Hun er altid nærværende og omsorgsfuld. Hun er rolig og tålmodig, også når jeg er vred og frustreret. Hendes rolige, autentiske og anerkendende tilgang giver mig den tryghed, der gør, at jeg kan slappe af
og være til stede i rummet - hun møder mig altid præcist, der hvor jeg er - og jeg oplever, at jeg har kunnet og kan dele alle de dybe og svære ting med hende. Kicki er altid nærværende i vores relation - men ikke bestemmende og styrende. Jeg har fået det
meget bedre i processen og får altid noget helt særligt og værdifuldt med fra vores samtaler. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skulle have gjort eller skal gøre uden mine samtaler med Kicki. Jeg er virkelig dybt taknemmelig for, at hun findes, og vil være
med ved min side og hjælpe mig, så længe, jeg har brug for det." Kicki har gjort og gør en kæmpe forskel i mit liv. Jeg er Kicki dybt, dybt taknemmelig og giver hende mine varmeste anbefalinger.